Instruktør: Amanda Kernell Spilletid 110 min. (Sverige 2016)
Den pensionerede lærerinde, Christina, vender hjem til Lapland til sin søsters begravelse. Hun har ikke altid været svenske Christina, men er vokset op som samepigen Elle Marja.
I 1930’erne havde Sverige et institut for racebiologi i Uppsala, hvor man var langt fremme med den i Tyskland så populære racebiologiske pseudovidenskab.
Som tilhørende en “primitiv race” måtte Elle Marja og de andre skolepiger stå nøgne foran hvidkitlede videnskabsmænd og få målt deres kranier og hofteskåle. Pigerne gik i skole, men lærte kun det helt grundlæggende, da man tvivlede på, at de kunne lære mere. Hvis de kunne, risikerede de at blive uegnede til livet som renhyrder. Den traditionelle livsform skulle beskyttes i reservater.
Videnskaben var nysgerrig, men mange svenskere betragtede samerne som et ildelugtende og primitivt folk, man så skævt til.
Elle Marja bryder ud og lever sit liv som rigtig svensker under dæknavnet Christina. Hun føler både skam og skyld over at være hoppet af, men også dyb foragt for den del af sig selv, hun har efterladt.
Lillesøsteren, Njenna, hvis begravelse Elle Marja vender hjem til i den nutidige rammefortælling, har valgt at blive i den traditionelle rolle i Lapland.
Svenske Amanda Kernell er uddannet på Den Danske Filmskole. Hun har selv sameblod i årerne og viser med sin film, hvordan “de andres blik” kommer til at overtage dit blik på dig selv. Du betragter dig selv som en slags undermenneske. Resultatet er noget så gammeldags og atter moderne som skam.
Amanda Kernells debutfilm er et vigtigt blik på en gammel problematik. Et portræt af konsekvenserne af den internationale kolonisering, der rækker langt ud over Lapland.
Kilde: Kim Skotte, Politiken
Filmen forevises torsdag d. 25. januar, kl. 16.15 & 18.30
Instruktør: Amanda Kernell