Instruktør: Sarah Polley. Spilletid 128 min.
(Canada, 2012)
Sarah Polley er en internationalt anerkendt canadisk skuespiller, filminstruktør og manuskript-forfatter. Hendes mor døde, da hun var 13 år. Sarah var en efternøler og datter af den britiske skuespiller Michael Polley og den canadiske skuespillerinde Diane Polley.
Filmen er en selvbiografisk familiehistorie, som i udgangspunktet er privat, men som i udfoldelsen bliver alt andet. Filmen er et portræt af en familie med en hemmelighed eller to.
Vi navigerer efter bedste evne i øjeblikkets kaos. Først bagefter former vi det oplevede som en fortælling. Historierne om os selv. Erindringer, som ofte afviger stærkt fra andres om samme begivenhed. Vi oplever tingene fra forskellige vinkler og igennem forskellige temperamenter. Vi husker ikke en begivenhed. Vi husker vores oplevelse af den, og på en måde bliver det først en begivenhed, når vi fortæller om den.
Familiemedlemmerne er i vidneskranken. Men det er en sandhedskommision med et begrænset mandat. Vi kommer tættere på sandheden, efterhånden som skællene falder fra øjnene, og andre sandheder følger med i lyset, men i virkeligheden sker der dybest set nok det, at fortællingen muterer.
Erindringen er en slags uforvarende virkelighedsfiktion. En subjektiv sandhed, der hverken er løgn eller en røverhistorie. Vi kan slet ikke undgå at være historiefortællere. Uden fortællingen om os selv, var vi tavshed. At det forholder sig sådan, har sjældent været smukkere udstillet end i Stories we tell.
Kilder: Kim Skotte, Politiken
