Instruktør: Semih Kaplanoglu, 105 min.
(Tyrkiet/Tyskland 2010)
Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin i 2010, og Semih Kaplanoglu har vundet adskillige festivalpriser for sine andre film. ”Honning” er det tredje værk i en trilogi, der desuden består af ”Æg” og ”Mælk”, og som alle beskriver landlige mennesker og natur på den anatolske højslette.
Hovedpersonen er den seksårige Yusuf, der vokser op i et trygt landsbymiljø. Han er meget knyttet til sin far, som han beundrer højt. Faderens arbejde er bl.a. at samle honning højt oppe i træerne i skovene, og en dag kommer han aldrig tilbage. Tilskuerne ved det, før drengen og moderen, og det er denne venten og forudanelse, der skaber filmens egentlige drama.
Tempoet er langsomt og indtrængende, og nogle anmeldere synes måske, at filmen kunne have vundet ved en lidt strammere redigering. Alle er dog enige om, at det er en sjælden smuk og billedrig fortælling. Ann Lind Andersen i Berlingske Tidende mener… ”at med Kaplanoglus sans for billeder er ”Honning” en påmindelse om, at historier sagtens kan fortælles med billeder alene. Og også at store dramaer kan vises med betagende enkelthed.” Søren Vinterberg skriver i Politiken: ”Hans Guldbjørn-vindende film kræver tålmodighed, men giver sjælero til gengæld.”
I tidsskriftet Ekko skriver Michael Bo: ” Er Honning et blændende, udfordrende kunstværk, der for alvor sætter noget på spil? Måske ikke. Men den er en simpel og renhjertet lille film af stor skønhed, og det er rent ud bevægende, så loyalt den stiller sig over for denne lille dreng og hans mor, der bare sidder og venter ved spisebordet på, at katastrofen, som de mere end aner, materialiserer sig i horisonten.”