Instruktør: Lee Daniels, 100 min.
(USA, 2009)
Den 16-årige Claireece “Precious” Jones (Gabourey Sidibe) er lige blevet smidt ud af skolen, fordi hun venter sit andet barn. Hun er ordblind og faretruende overvægtig. Precious´ datter med Downs syndrom og det ventede barn er begge resultat af hendes egen fars overgreb. Precious bor alene med sin mor, en voldelig, brutal og ukærlig kvinde (spillet frygtindgydende af Mo´Nique), der er jaloux på datteren og straffer hende for at have frarøvet hende den oftest fraværende mands kærlighed.
Precious bliver alle stedet mindet om, at hun er værdiløs og aldrig vil blive til noget, så netop derfor virker “kælenavnet” som en hån. Men på den alternative skole for utilpassede piger møder Precious lærerinden Blu Rain (Paula Patton), der insisterer på, at alle er gode til noget. Precious begynder at tro på egne kvaliteter som menneske og som mor til det ventede barn, der fødes godt havvejs inde i filmen.
Filmen er som sit forlæg – Sapphires roman “Push” – fortalt i første person. Precious præsenterer sig selv uden omsvøb i et forfriskende direkte sprog. Fortællingen, der foregår i 1987, er holdt i en rå og ucensoreret realisme, bl.a. med et voldsomt ubehageligt tilbageblik, hvor vi ser Precious´ far forgribe sig på hende, mens han stønner: “Du er meget bedre end din mor.”
Heldigvis er ikke alt så barsk, vi ser også Precious´ drømme om et andet liv med en lyshåret kæreste og en karriere i showbiz.
“Filmen er en hyldest til Precious´ livskraft, og den utrænede Gabourey Sidibe er utrolig overbevisende i en rolle, der må være svær som den krop, hun går rundt med – på en gang et gemmested og et værn mod den omgivende verden af vold. Man tror på hende og ønsker hende det bedste – hvis filmen kan, kan hun også!
Kilde: Sophie Engberg Sonne, Politiken