Instruktør: Nanni Moretti. Spilletid 102 min.
(Italien / Frankrig, 2011)
Valget af en ny pave er en af den vestligste verdens store og mytiske begivenheder, især for den milliard mennesker, der er katolikker. Men hvad stiller man op, hvis man bliver den udvalgte og får tildelt et tungt tillidshverv, som alle regler og ritualer byder en at tage imod, men som man i sit inderste føler sig uegnet til?
Det er, hvad der sker for den udpegede gamle kardinal, der bryder sammen ved udsigten til at skulle vise sig for folket på Peterspladsen, og som ydmygt undslår sig for at påtage sig det belastende job. Han kan, viser det sig, ikke være leder, fordi han selv stadig leder efter meningen med livet. Der lægges op til flere erkendelser, mens kardinalen inkognito fumler rundt i Rom og også i Vatikanet blandt de ventende kardinaler. Her behandles han af en tilkaldt psykolog, som skal psykoanalysere Hans Hellighed.
Måske er hele problemet det, freudianerne kalder ”tidligt omsorgssvigt”?
Den gamle venstrefløjsinstruktør Nanni Moretti har gjort grin med mange ting, og her er det Vatikanet, der står for skud. Han har dog ingen knive i ærmet, der er ikke tale om et angreb, snarere en underfundig og mildt humoristisk sædeskildring, hvor kardinalerne er katolske hyggeonkler. Han latterliggør nok i nogen grad de endeløse hellige ritualer, men sætter ikke spørgsmålstegn ved institutionen.
Det var ikke muligt at optage filmen i Vatikanet, men de ydre rammer er virtuost genskabt. Den 86-årige Michel Piccoli er fremragende i hovedrollen.
Kilder: Ekko nr. 57 og Information 12.07.2012
