Instruktør Yojiro Takita, 130 min.
(Japan, 2008)
Diago er arbejdsløs cellist, hans orkester i Tokyo er blevet opløst, og han må søge nyt arbejde. Hans hu står til rejsebranchen, og han lægger derfor billet ind på en stillingsannonce med overskriften Departures, afgange. Det viser sig dog, at annoncen er fra en bedemandsforretning, og at der altså er tale om den definitive afrejse fra dette liv. Men da lønnen er enorm og folkene flinke, slår han til.
Arbejdet er ikke rart, men den afsky, Diago fra begyndelsen føler, ændres efterhånden til bevidstheden om, hvilket vigtigt arbejde, han i virkeligheden udfører til glæde og trøst for de sørgende efterladte. Men samtidig oplever han også, at gamle venner og familien vender sig fra ham, da døden er et stærkt tabubelagt emne – ikke mindst i Japan, hvis kultur og afsky for døden man her får et godt indblik i.
Hvis dette lyder lidt dystert, må det nævnes, at Morten Piil i Information kalder den en folkekomedie om døden, lavet med kærlig omhu og fine detaljer, og han finder, at den har megen humor. Især fremhæves den karismatiske Tsumoto Yamasaki som den ordknappe gamle bedemand, der tager den unge cellist under sine vinger.
Filmbasen Scope skriver, at historien, skuespillet, temaet, kulturen og billederne er med til at skabe en dybt betagende film, som da også i 2009 fik en Oscar som årets bedste udenlandske film.
Kilder: Information 05.11.2009. Scope 06.11.2009