Instruktør: Lee Isaac Chung. Spilletid 115 min. (USA, 2020)
Thomas Vinterbergs banemand ved Golden-Globe-festen, Lee Isaac Chung, fanger det store i det små med en poetisk fortælling om sin koreanske families svære liv i 80’ernes USA.
“ Bedstemor lugter af Korea”. Lille David er træt af mors og fars skænderier langt ude på landet i Arkansas. Men da bedstemor Soonja flytter ind i Yi-familiens husvogn, er det hende, der bliver skydeskive for hans og storesøsterens frustrationer. Lee Chung skildrer barnestore problemer helt i øjenhøjde med sin lille stjerne Alan S. Kim. Men det er filmens modne forståelse for forældrene, der giver den en humanistisk gennemslagskraft. De arbejder begge med at sortere kyllinger, men efter 10 års slid vil Jacob være sin egen lykkes smed. Han vil dyrke koreanske grøntsager, også selv om hans kone Monica har svært ved at støtte ham.
Minari er en erindringsfilm, der føles uomstvistelig autentisk og medrivende. Filmen gennemstrømmes af nostalgisk medfølelse for familiens medlemmer. Jacob og Monica er for overvældede af deres egne problemer til at give børnene et solidt anker i hverdagen. Men bedstemor ser ungerne i øjnene. Youn Yuh-jung er vidunderlig uhøjtidelig i rollen. Det er hende der sammen med David planter minari, en koreansk vandselleri, ved en lille flod tæt ved huset. En overlevering fra hans koreanske ophav, og den breder sig hurtigt. Minari føjer endnu en nybyggerfortælling til den amerikanske selvforståelse, men gør det mere diskret, end det måske kan lyde.
På filmens plakat står Yi-familien foran et hus med et enormt amerikansk flag malet på, men i filmen bor de i en præfabrikeret, hvid husvogn. Lee Isaac Chung er bevidst om den store historie, han fortæller, men også så specifik i sin skildring af en bestemt familie, én bestemt barndom, at det ikke behøver gøres til symbol for noget større.
Filmen er stor nok i sig selv.
Kilde: EKKO
Filmen vises torsdag d. 25. november, kl. 16.15 og 18.30