Instruktør: Paolo Virzi. Spilletid 118 min. (Italien 2016)
Den muligvis grevelige Beatrice kender Gud og hvermand, der er noget ved musikken i det mondæne Italien. Hun er charmerende, smuk og sexet, men også så skør, at hun af familie og ægtemand er blevet spærret inde på det sikrede psykiatriske værested Villa Biondi i det rustikke og smukke Toscana. Her agerer hun hurtigsnakkende primadonna blandt de psykotiske patienter.
Det hører med til historien, at de øvrige patienter spilles af psykiatrisk indlagte kvinder.
En dag ankommer Donatella, en indelukket og skrøbelig kvinde, der har en slem fortid med selvmordsforsøg og vold. Dette umage par bliver til et underligt venskab.
Ved skæbnens lune lykkes det de to at flygte ud i den såkaldt normale verden. Begge har de hver sit projekt ude i det fri, men er selvfølgelig jaget vildt med en masse mennesker i hælene.
Instruktør Paolo Virzìs socialkritiske og sprælske film scorede retfærdigt fem af landets fornemme filmpriser og blev sammenlignet med Thelma & Louise og Gøgereden.
Samtidig er Springtur i Toscana en spejling af et stakkels Italien på randen af et sammenbrud. Der er store mentale ar efter mediedespoten og fuppræsidenten Berlusconis korrupte spilfægteri med de demokratiske spilleregler og konventioner.
Kvindernes tur ud i normaliteten med frækt tyveri af dit og dat undervejs er hele tiden båret af en fandenivoldsk tro på, at det hele nok skal gå.
Nogle gange er løjerne måske lidt for meget. For italienske, kort sagt. Men filmens stædige tro på egne barokke virkemidler og sørgmuntre scener er så smittende, at man undervejs mere og mere lader sig rive med i troen på, at det hele i sidste ende nok skal gå. Og netop i sidste ende er det altså meget godt, at det varer lidt, før lyset tændes i biografen. Så kan man lige nå at tørre øjnene. Jamen, italienere kan jo noget med mamma e bambino.
Kilde: Bo Tao Michaelis, Ekko
Filmen vises torsdag d.13. september, kl. 16.15 og 18.30
Instruktør: Paolo Virzi.