Med lidt selvros i rygsækken kan man vel sige, at Filmklubben Thy udmærker sig ved at have mange intellektuelt åbne og kulturelt interesserede medlemmer. Mange af os læser bøger og møder her problemstillinger og dramaer, som vi forholder os reflekterende til. Vi finder nyt tankegods, som udvider vores erkendelse, og vores verden bliver større, hævder den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. Det er ham med Fisk har ingen fødder, der udspiller sig i Islands mørkeste by, Keflavik, som ikke er tilfældigt valgt. For man må kende mørket, hvis man også vil kende lyset:
”Mennesket er spændt ud mellem lyset og mørket. Det er, som om vi har en line til begge dele. Det er det, der både kan få livet til at virke smukt og meningsløst.” (Kr. Dagblad, 17.marts 2017)
Nu er der jo unægtelig forskel på litteratur og film. Men begge medieformer er gode til at fortælle historier, og de kan begge fremtrylle personer, der udfører forskellige handlinger, et plot, der ligger inden for historiens rammer. I en af sæsonens film, Suburra, der er baseret på en roman af Carlo Bonini og Giancarlo De Cataldo, møder vi et ganske komplekst plot, mens personernes skæbne langsomt væves sammen. Det litterære forlæg skaber grobund for flere dimensioner i figurerne, så de ellers brutale og usympatiske personer også kan tillægges en vis ømhed.
Noget anderledes forholder det sig med vores filmklassiker, Charlie Chaplins Diktatoren. Her møder vi i renlivet form en figur, der er bygget op over det rent billedmæssige, Chaplins lighed med Hitler, hvor sidstnævnte i parodisk form bliver latterliggjort som ekstremt selvoptaget tysk nationalsocialist anno 1939. På det tidspunkt var Adolf Hitler den mest populære mand i Tyskland, mens Chaplin var verdens mest kendte entertainer. Nogle mente dengang, at Chaplins projekt var ret så voveligt, for ikke at sige overmodigt.
Som vi vil se, kan vi gennem lyset og munterheden opleve mørket og alvoren – i Diktatoren en spejling af populistiske folkeforførere, som kun er alt for tæt på vores virkelighed i dag.
Uden at forklejne nogen af de udvalgte film er der grund til at fremhæve årets scoop: Kongens valg, hvis norske originaltitel er ”Kongens nei” om en skæbnesvanger beslutning, truffet af Norges Kong Håkon, mesterligt spillet af danske Jesper Christensen.
I år har vi kunnet forene musikglæde med dokumentarfilmen ved at medtage The Beatles i programmet – og de fleste i medlemsskaren vil givetvis nynne med på melodierne.
Som det forhåbentligt er fremgået, spreder vi repertoiret geografisk/nationalt, genremæssigt og indholdsmæssigt – og vi vil gerne vise film med munterhed, skarphed og bid. Vi baserer udvalget på anmeldelser og filmpriser og håber, at vi endnu engang har gjort det på kvalificeret vis.
Hjertelig velkommen i Filmklubben Thy – og rigtig god fornøjelse!
GR
Bestyrelsen:
Gunner Roed (formand, tlf. 97985023), Henning Krogsgaard Nielsen (kasserer), Birthe Eisum (redaktør), Lone Hust, Lisbeth Isaksen, Elisabet Marholt, Jørgen Vestergaard.