Instruktør: Dagur Kàri. Spilletid 94 min. (Island/Danmark 2015)
Den 43-årige overvægtige Fùsi (Gunnar Jònsson) er jomfru og stor som et bjerg. Han bor hos sin mor og arbejder med bagage i Reykjaviks lufthavn. Kollegerne mobber ham, men han er tilsyneladende for apatisk til at reagere på det. Hans sløvhed, indser vi, er mest en overlevelsesstrategi.
Fùsi er meget ensom og har det bedst, når han genopfører Anden Verdenskrigs slag på sin model af El Alamein-slagmarken (der fylder det meste af hans stue) sammen med sin eneste mandlige ven. Et andet sted, hvor Fùsi kan være sig selv, er en thai restaurant, hvor han spiser alene hver fredag.
Fùsi bliver ven med en lille ensom pige fra lejligheden nedenunder. Venskabet bliver opfattet som “upassende,” og Fùsi bliver udstødt, mistænkt for at være pædofil.
Moderens bedrevidende kæreste giver Fùsi et kursus i line dance. Da han sidder i sin bil på parkeringspladsen, fordi han ikke tør gå ind til timen, møder han Sjöfn (Ilmur Kristjànsdottir) en blond blomsterhandlerske, hvis sprudlende humør viser sig at være den ene side af hendes bipolare personlighed.
Dagur Kàris og hans fotografs valg af fugleperspektiv virker godt: lufthavnen, modelslagmarken, bilen på parkeringspladsen. Hvad er virkeligt og hvad er model?
Virgin Mountain er både sjov og rørende. Den vælger ikke nogen nemme løsninger, heller ikke den romantiske kærlighed. Egentlig kan man hævde, at tredje akts forløsning helt udebliver. I stedet præsenterer Dagur Kàri os for mange løse ender uden forløsende sløjfer bundet på forhold og historier. Virgin Mountains socialrealisme er således plotmæssigt lidt tættere på livet, som vi kender det.
Kilder: Ralf Christensen, Information og Lee Marshall, Filmmagasinet Ekko.
Filmen forevises torsdag d. 22. marts, kl. 16.15 & 18.30
Instruktør: Dagur Kàri.