Instruktør:
Andrew Haigh
Spilletid 95 min.
(Storbritannien, 2015)
Hvad stiller man op, når ”den anden kvinde” i forholdet har været død i over 50 år? Det er det store spørgsmål i britiske Andrew Haighs 45 år.
Det hele starter ellers så roligt og lykkeligt. Kate går tur med hunden i de tidlige morgentimer, sætter te over og vækker sin mand Geoff, så de sammen kan spise morgenmad. Parret har været sammen i 45 år og står for at fejre bryllupsdagen med en gevaldig fest for venner og bekendte.
Men så falder bomben i form af et ellers uskyldigt udseende brev, der informerer Geoff om fundet af hans eks-kæreste Katya, der forsvandt i en gletsjerspalte i Schweiz for 50 år siden. Geoff har nemlig aldrig fortalt om Katya og er stadig fåmælt om, hvem hun var og hvad hun betød for ham. Chokeret begynder Kate selv at dykke ned i fortiden, og jo mere hun finder ud af, desto mere bliver hun i tvivl om, hvorvidt hendes lykkelige og trygge liv med Geoff i virkeligheden er en livsløgn. Var hun i virkeligheden bare en erstatning for den ægte vare? Og hvorfor fik de egentlig aldrig børn?
45 år er en banal historie, som nok ikke kunne fylde ret mange biografsale, hvis ikke de to gamle filmikoner, Charlotte Rampling ogTom Courtenay, der i sig selv bærer nostalgien, havde lagt krop til. Et kammerspil, hvor øjnenes spil, et drag ved munden, en skæv bevægelse, er nok til at udtrykke smerte og følelse af fortvivlelse. Få kan som Chalotte Rampling, med beskedne udtryksmidler, give os indsigt i sjælens ensomhed og fortvivlelse. Tilsyneladende sker der intet – og så alligevel.
45 år er en stærk psykologisk skildring af hvordan et solidt ægteskabs intime rum langsomt bliver kløvet af tvivlen, da bevidstheden om den afdøde kæreste kryber ned i ægtesengen og skaber rimfrost under dynen.
Kilde: Louise Kidde Sauntved, Berlingske og Uffe Stormgaard, CinemaZone.dk
Filmen forevises torsdag d.15. september, kl. 16.15 & 18.30