Instruktører: Ethan og Joel Coen. Spilletid 104 min. (USA, 2013)
Filmen forevises torsdag d. 2. Oktober, kl. 16.15 & 18.30
Musikeren Llewyn Davis følger en lang række af Coen-brødrenes sølle figurer. En lille mand, nedtrampet, opgivende og ikke specielt sympatisk. Tiden er 1961, stedet er New York, særligt i og omkring Greenwich Village. Miljøet er folk-musikscenen, der dengang var en perifer og lukket verden. Bob Dylan har endnu ikke gjort sin entre, og sangskriver og guitarist Llewyn Davis kæmper for at få gang i karrieren efter tabet af sin musikalske partner, der måske begik selvmord. Undervejs i filmen møder vi både stærkt alternative typer (som John Goodmans hylende morsomme, arrogante jazzjunkie),bondeknolde og hele den indtagende palet af små bifigurer, som gør en Coen-film så dragende. Mange af folksangene bliver desuden fremført fra ende til anden, hvilket gør filmen til en slags musical, hvor sangene også indirekte kommenterer handlingen.
Det interessante i Llewyn Davis ligger i symbolikken og alle de grå nuancer, Coen-brødrene har bygget op omkring deres frontfigur, der skal så meget igennem, før han fatter, hvad der foregår. Kunsten er at se det store billede, hvilket ofte er svært, når man er begravet i selvmedlidenhed og spirende afmagt.
Britiske Oscar Isaac, som Llewyn Davis, er også fascinerende at følge og formår at vække vores sympati for ham, selvom han kun sporadisk er elskelig. Han er dog en helstøbt og indbydende figur, fyldt med fejl, og en vidunderlig krøllet musikalsk personlighed. En utilpas størrelse konstant på det forkerte sted med den forkerte holdning og ussel timing. Klokkerent ramt af brødrene Coen.
Kilde: Leslie Felperin, Ekko og Lisa Brygger, Cinemazone.