Filmen forevises torsdag d. 6. november kl. 16.15 & 18.30
Denne besnærende gamle ruin. Således bliver det ærværdige Grand Budapest Hotel betegnet i Wes Andersons film.
I virkeligheden er den besnærende gamle ruin selvfølgelig Europa. Den lige så bedagede som charmerende verdensdel, vi har den ære at bebo. Og som i ’The Grand Budapest Hotel’ uden blusel er befolket af amerikanske skuespillere, der ikke et sekund skal skjule deres brede amerikanske tungemål, selv om de optræder i rollen som mellemeuropæere fra 1932. Få år før Europa lagde endnu et lag til sine gamle ruiner.
I ’Moonrise Kingdom’ (som var en af vores humoristiske film i sidste sæson) udspillede handlingen sig i en slags dukkehus for voksne på en isoleret ø beboet af spejdere og belejret af en kommende storm. I ’The Grand Budapest Hotel’ er dukkehuset vokset til et hotel i den fiktive mellemeuropæiske republik Zubrowka, hvor det kommende uvejr er krigens torden. Det kunstige bliver i begge film understreget fra første billede. Vi er ikke i den virkelige verden. Vi er i Wes Andersons verden.
Filmen er lavet som et tilbageblik. Inspireret af forfatteren Stefan Zweig, der i ’Verden af i går’ skrev om katastrofen Første Verdenskrig og Europas efterfølgende styrt ned i fascismens gab. Men også om at vokse op i hedengangne Østrig-Ungarn. I et Wien, hvor enhver borger blev »opdraget til at værdsætte det internationale og kosmopolitiske, til at være verdensborger«.
Denne kosmopolitiske ånd er i ’The Grand Budapest Hotel’ personificeret af Gustave H., der som dirigent for et symfoniorkester med overblik og sans for den mindste detalje styrer slagets gang på det fornemme gamle hotel.
Instruktør: Wes Anderson. Spilletid 100 minutter. (USA, 2014)