Instruktør: Michelangelo Frammartino. 88 min
(Italien, Tyskland, Schweiz, 2010)
Le quattro volte fik en fin pris ved CPH:DOX ( den danske festival for dokumentarfilm), men det skal man ikke lade sig narre af. Det kan godt være, filmen indeholder billeder af, hvordan man laver trækul i Syditalien, og af hvordan man fælder høje fyrretræer og bruger dem som midtpunkt i den årlige Pita-fest i en bjerglandsby, men derudover er Le quattro volte ikke mere dokumentarfilm end George Lucas´ stjernekrigsfilm.
Michelangelo Frammartino har hentet idéen til filmen i det sydligste Italien, i den fattige region Calabrien, hvor han selv er vokset op. Her har flere hundrede år gamle forestillinger om ånder overlevet op til vor tid. Le quattro volte betyder “de fire gange” eller de ” de fire omgange,” som en ånd vandrer gennem fire forskellige stadier eller væsener. I fimen begynder den hos en gammel gedehyrde, fortsætter gennem et lille gedekid og et højt fyrretræ og ender i det trækul, der varmer indbyggerne i den landsby, hvor filmen foregår,
Le quattro volte er ikke en film, der kan puttes i en bestemt kasse. Den er bare en film, en kunstnerisk idé, en poetisk tanke, som sættes i scene, så det er en fryd for sanserne. Der er ingen ord, ingen musik, ingen historie. Kameraet placeres på udvalgte steder i og omkring den lille calabriske landsby. Et favoritsted er ved den lokale kirke. Efterhånden som Frammartino fokuserer skiftevis på gedehyrden, kiddet, træet og trækulsproduktionen opstår en lille fabel om naturens gang og sammenhænge.
Kilde: Filmland. DR
