Instruktør: Hlynur Pálmason. Spilletid 109 minutter. (Island, Danmark, Sverige 2019).

Titlen henviser til et islandsk fænomen, hvor sne eller tåge får himmel og land til at stå i ét. Det hedder sig, at de levende på disse dage kan kommunikere med de døde.

Det grumme varsel hænger over filmens bemærkelsesværdige åbningsscene, hvor kameraet i fugleperspektiv følger en bil, der toner frem af tågen på de islandske landeveje. Bilen slingrer rundt og kører ud over en skrænt. Med ét har vores bistre hovedperson Ingimundur mistet sin kone, hans livs store kærlighed.

Politimanden, som spilles af Ingvar Sigurdsson, fortsætter med at gå på arbejde og taler kun modvilligt med en terapeut. Til gengæld åbner Ingimundurs kontakt med barnebarnet Salka langsomt en sprække ind til enkemandens sorgplagede sind.

Hun spilles af instruktørens datter Ída Mekkín Hlynsdóttir, der har et naturligt rørende samspil med Ingvar Sigurdsson.

Hans forrygende præstation bliver kun endnu mere hårdtslående, da Ingimundur opdager, at konen inden sin død formentlig har haft en affære med en kollega. Masochistisk graver han dybere, og med opklaringsarbejdet tager filmen en drejning ud i krimi-territorium. Ingimundur går til fodbold med gutterne, men ignorerer bolden for at gå brutalt efter manden, som han mistænker konen for at have været utro med. Komikken slår af og til over i slapstick, der serveres sjovest i en scene, hvor den desperate mand låser sine kolleger inde i politistationens lille forvaringscelle.

Instruktørens faste fotograf, Maria von Hausswolff, indfanger endnu en uvirkeligt hvid verden efter at have fået Faxe Kalkbrud til at ligne en fremmed planet i Vinterbrødre. Denne gang skaber historiens spændingselementer dog et mere målrettet drive end i den hypnotiske debutfilm.

Med En hvid, hvid daggør Hlynur Pálmason igen uudsletteligt indtryk og indtager sin plads som et af europæisk films største instruktør-talenter. Han har begået en lille perle af en traume-krimi, der lydefrit opnår harmoni mellem kunstnerisk udtryk og engagerende fortælling.

Kilde: Nicki Bruun, Ekko.

Filmen vises torsdag d. 27. januar, kl. 16.15 og 18.30