Instruktør: Lukas Dhont, Spilletid: 105 min. (Belgien, Holland 2018 )
Hvis der er en ting, Girl bør huskes for, er det Victor Polster, filmens purunge hovedrolleindehaver.
Denne anmelder mindes ikke at have set en lignende præstation siden attenårige Leonardo DiCaprio spillede retarderede Arnie i What`s Eating Gilbert Grape.
Hovedpersonen er Lara, som ikke blot danser ballet på højt niveau, men også er transkønnet. Victor Polster er selv en ambitiøs og talentfuld balletdanser, og som sådan har han i sagens natur været et oplagt valg til rollen, men at han også med gestik og mimik formår at overbevise om, at den præpubertære dreng bag sit langlemmede ydre bærer et indre, der i et og alt er en pige, er ganske enkelt skuespil i verdensklasse.
Det er Laras eget blik, der forfølger hende, ikke de andres. Det er hende, der som balletdanser og transkønnet gør kroppen til en projektionsflade, hendes ambitioner og drømme, der gør at kroppen bearbejdes med en nådesløs disciplin, som for den udenforstående tager sig ud som masochisme. Hun er født som dreng og har ikke som pigerne på skolen trænet siden tolvsårsalderen.
Filmens instruktør, den belgiske debutant Lukas Dhont, fortjener også mange roser. Ikke blot viser han sig som en eminent personinstruktør, som medforfatter har han også begået en tekst, der uden at stikke i alle mulige litterære retninger netop er et filmmanuskript.
Ledsaget af seismografisk klipning og kameraføring, der afspejler Laras indre brydninger og akkompagneret af sarte violinstrøg, haster hun sin skæbne i møde. Men hvilken? Lara svarer med sit Mona Lisa-smil.
Hvad man derimod ikke kan være i tvivl om er, at filmen er et mesterværk- en blanding af Den danske pige og Black Swan, men uden alle Hollywoods klicheer.
Kilde: Peter Tudvad, Ekko.
Filmen vises torsdag d. 21. november kl. 16.15 og 18.30