En due sad på en gren og funderede over tilværelsen
Instruktør: Roy Andersson. Spilletid: 101 min. (Sverige + tre andre lande, 2014) Filmen forevises torsdag d. 10. september, kl. 16.15 & 18.30
I Filmklubben Thy har vi tidligere vist Roy Anderssons to personlige værker Sange fra anden sal fra 2000 og Du levende fra 2007. Vi føler os trygge ved, at der igen er tale om en original svensk film med sin egen lidt skæve tone. Den blev belønnet med den store pris, Guldløven, på festivalen i Venedig i 2014.
Filmhistorikeren Peter Schepelern skriver i Ekko, at de tre film har ikke en gennemgående handling, men består af sammenkædede enkeltscener, der hver især er holdt i én lang, ubevægelig totalindstilling – en slags dukketeater for levende mennesker. Tematisk kredses der om menneskers dårskab og ondskab, ofte med referencer til historiens grusomheder og klassesamfundets stivnede hierarkier.
Den nye films episoder får en spinkel sammenhæng ved et par gennemgående figurer, to mistrøstige handelsrejsende i spøg og skæmt-artikler, en slags kloninger af Gøg og Gokke og Samuel Becketts vagabonder. Sørgmodige og ukuelige drager de gennem en verden, som er mærkeligt afvisende over for deres tilbud om vampyrtænder og latterposer.
Anderssons triologi er et unikt værk og en af de helt store bedrifter i moderne europæisk artfilm. Tableauerne med deres perfektionistiske scenografi og blegsminkede amatør-aktører i en stil, hvor hver detalje tæller, ligner ikke noget andet i filmhistorien.
Peter Schepelern fastslår: ”Det er ikke let at være menneske, ifølge Andersson. Det er ensomheden og uhyrlighederne mod andre, der er i fokus. Dog er der også et glimt af kærlighed, når et ungt par ligger på stranden, og nogle små piger blæser sæbebobler på en altan. Men døden venter, og livet er kun en sæbeboble.”
I en rapport fra Venedig filmfestivalen skrev Eva Novrup Redvall i Information den 9. sept. 2014 om Roy Andersson: ”Der er grund til at revse vores velfærdsverden, men man savner noget nyt filmisk krudt. Når det er sagt, står trilogien samlet som et monumentalt værk i skandinavisk filmkunst…”
