En brasiliansk fotograf Sebastião Salgado (f. 1944) har aldrig glemt det syn, der mødte ham, da han første gang trådte hen til kanten af guldminen Serra Pelada, en enorm udgravning i jorden dybt inde i regnskoven, og skuede ned over noget, der mest af alt mindede om et sceneri fra Dantes Inferno.
Overalt i dette overdimensionerede mudderhul myldrede det med bittesmå skikkelser i konstant bevægelse, en grotesk myretue af kaotisk aktivitet, som sammen med lyden af en messende mumlen fra 50.000 stemmer syntes at udgøre et billede på hele menneskehedens historie i ét berusende vue.
Salgado skabte en fotoserie fra guldminen og satte derved både den og sig selv på det globale landkort. Og blandt de mange mennesker verden over, som ikke kunne ryste hans billeder af sig, var den tyske filmmager Wim Wenders.
Han var derfor et oplagt valg, da fotografens søn, Juliano Ribeiro Salgado, et par årtier senere ledte efter en medinstruktør til en portrætfilm. Far og søn var allerede i gang med optagelserne, men de savnede et udefrakommende blik.
Og Wenders, som i sine film løbende har reflekteret over billedets natur, tøvede ikke med at slå til.
Sebastião Salgado og Wim Wenders skulle vise sig at være et lykkeligt match. De to temperamenter forenes i filmen i en rejse gennem et langt liv i fotografiets tjeneste, som har ført den berømte fotograf rundt til alverdens brændpunkter.
Filmen følger fotografen på en række ekskursioner til eksotiske egne, såsom West Papua Highlands, hvor han færdes hjemmevant blandt Yali-folkets jægere, og en øde ø i Det Arktiske Ocean, hvor motiverne er hvalrosser og isbjørne.
En dramaturgisk gave er det, at Salgado på et sent tidspunkt i sit liv, hvor han ikke kunne rumme mere lidelse og død, vendte tilbage til sin fædrene farm i det centrale Brasilien og helligede sig opgaven med at skabe nyt liv.
Instruktør: Wim Wenders, Juliano Ribeiro Salgado. Spilletid:110 min.(Frankrig, Brasilien, Italien,
2014)