Filmen forevises torsdag d. 4. februar, kl. 16.15 & 18.30
Mange børn har nok leget med tanken om at være et forbyttet barn. Var man i virkeligheden en prins eller – ikke så heldigt – en skifting?
Forbyttede børn! Det lyder som en gammel roman, men i Koreedas film er det særligt den ene fars kvaler og overvejelser, vi følger. Den ambitiøse arbejdsnarkoman og arkitekt Ryota (Masaharu Fukuyama) ønsker sig det perfekte barn. Drengen, Keita, skal arbejde med lektier og klaverspil, fra han står op, til han skal i seng. Drengen ser op til sin far og ønsker mere kontakt med ham. Moderen, Midori (Machiko Ono) prøver at beskytte drengen mod faderens ønsker.
Da drengen er seks år, får Ryota at vide, at Keita slet ikke er hans eget barn, og at hans biologiske søn lever i et ikke nær så fint kvarter, hvor den afslappede og muntre far, Yudai (Riri Furanki) driver en lille butik. Ryotas verden bryder sammen. Han fantaserer om at påtage sig ansvaret for begge drenge, senere om at bytte børnene om.
Det lykkes ham at virkeliggøre sine fantasier, men Ryota må erkende, at hans ideer om det perfekte liv ikke har noget med en lykkelig og meningsfuld tilværelse at gøre.
Måske er kontrasten mellem det kontrollerede arkitekthjem og det glade kaos i den anden familie for tydelig. Men som filmen skrider frem, bliver det klart, at den i højere grad er et portræt af en mand, der tvinges ud i et selvopgør, end fortællingen om to forskellige hjem.
Der kunne være kommet en oversentimental film ud af den historie, men Min søns familie er gribende, afdæmpet og fortalt på en måde, så de menneskelige valg og svære følelser hele tiden er i centrum. Min søns familie får mig til at kigge indad, skriver anmelderen i Ekko.
Kilde: Bo hr. Hansen. Filmmagasinet Ekko. 28. maj 2014
Instruktør: Hirukazu Koreeda. Spilletid 121 min, (Japan, 2013)