Instruktør: Sean Durkin. Spilletid 102 min.
(USA, 2011)
Filmens mærkelige titel har selvfølgelig en mening, den afspejler hovedpersonen Marthas identitetsproblemer, hendes kamp for at finde ud af, hvem hun er. De to verdener, hun er splittet mellem, er stillet skarpt op. Det er den hippieagtige og strengt hierarkisk opbyggede sekt, hun efter to års ophold flygter fra i filmens begyndelse, og den verden hun møder, da hun søger tilflugt hos sin ældre, velhavende søster og dennes mand, en verden, hvor formaliteter og tomme konventioner betyder alt.
I sekten, hun er flygtet fra, har hun oplevet at blive styret og nedbrudt, bl.a. ved af få skiftende navne, af den karismatiske og psykopatiske leder Patrick, hvis interesse i sektens unge piger bestemt ikke bare er af åndelig art. Den hændelse, der har sendt hende på flugt, får vi først sent forklaringen på. Men med den baggrund, hun har, kolliderer hun selvfølgelig snart med den for hende helt uforståelige måde at leve på, som hun møder hos sin søster, der i øvrigt er plaget af dårlig samvittighed over at have svigtet lillesøsteren, da deres mor døde.
I krydsklippene mellem Marthas oplevelser i sekten og hendes nye liv hos søsteren og svogeren tegnes og optrappes konflikten, der kulminerer i en voldsom slutscene. Den stramt klippede film er både smuk og foruroligende, og især det unge naturtalent Elisabeth Olsen, der har et ansigt, som kameraet ikke har lyst til at lade være i fred, spiller hovedrollen både overbevisende og bevægende. Men også søsteren Lucy (Sarah Paulson) og sektlederen Patrick (John Hawkes fra Winther’s Bone) er medvirkende til, at filmen vandt ved årets Sundancefestival.
Kilder: Ekko nr 57, Information 27.06.2012
