Instruktør Luca Guadagnino, 120 min.
(Italien, 2010)
I sit mesterværk Leoparden skildrede instruktøren Luchino Visconti den gamle italienske landadels undergang i forbindelse med samfundsomvæltningerne midt i 1800-tallet. I denne film er det endnu en magtfuld samfundsklasse, der bukker under, nu i forbindelse med ændringerne i samfundet omkring årtusindskiftet. Og også Guadagninos fortællemåde med vægt på de store familiesammenkomster leder tanken hen på Visconti.
Vi er nu i Milano, hvor den gamle patriarkalske industrifyrste under sin fødselsdagsfest bebuder sin afgang og udpeger sine arvtagere, sønnen Tancredi og sønnesønnen Edoardo. At dette fører direkte til familieimperiets undergang er kulissen i den historie, som imidlertid hurtigt får en ny hovedperson: Emma, Tancredis russiskfødte kone og altså mor til Edoardo. Hun, der ellers behersker og styrer familien og det store hus, forelsker sig under en fest hovedkulds i den unge kok Antonio, Edoardos bedste ven.
Emma spilles at Tilda Swinton, som anmelderne er enige om at falde i svime over. Hun skildrer overbevisende forvandlingen fra nydeligt kultiveret husfrue til forfjamsket forelsket kvinde, der genfinder sig selv og sit urbegær for mad og sex i sønnens kokkeven.
Udover Swintons spil fremhæves også det hypersansende kamera (Yorick Le Saut) og den dramatiserende musik (John Adams), der tilsammen holder den ellers traditionelle udviklingshistorie sitrende og levende. Alt er både helt rent og befriende beskidt, både smukt og grimt.
Ekko skriver: Guadagninos fil er generøs, humanistisk, skarptseende og inderlig relevant. Den tror fuldt og fast på kærligheden som den eneste tilbageblevne revolutionære kraft i livet.
Kilder: Ekko nr 52, Information 01.12.2010
