Instruktør: Jessica Hausner. 96 min
(Østrig, Frankrig, Tyskland 2009)
Til Lourdes i Frankrig valfarter mange mennesker i håbet om, at et mirakel vil befri dem for deres sygdom. Således også den unge Christine, som lider af sklerose. Hun er ikke troende, men ser pilgrimsrejsen som en mulighed for at opleve noget og møde andre mennesker. For at skabe lidt opmærksomhed om sig selv opdigter Christine nogle historier om, at Jomfru Maria har vist sig for hende i en drøm og lovet, at hun skulle blive helbredt. Christine, der er bundet til en kørestol, vågner rent faktisk en nat og kan selv stå op og gå på toilettet. De lokale læger skal godkende miraklet. De mener, Christines sklerose blot er i bedring, og at hun sikkert snart vil få et tilbagefald.
Mange af de øvrige pilgrimme, der har bedt og håbet længe, er fulde af misundelse, så Christine bliver mødt med tvivl og mistro.
Jessica Hausner vælger ikke side, hverken Guds eller tvivlernes. Hun lader en officer fra malteserordenen fortælle en vits:
Helligånden, Jesus og Jomfru Maria diskuterer, hvor de skal tage hen på ferie. Helligånden foreslår Bethlehem, men Jesus beklager sig, “Åh nej, ikke Bethlehem, der har vi været så tit.” I stedet foreslår Jomfru Maria, at de tager til Jerusalem. Men nu protesterer helligånden, “Åh nej, ikke Jerusalem, der har vi været så mange gange.” Jesus foreslår, at de tager til en tredje hellig by, Lourdes i Sydfrankrig. “Åh ja, det var en god idé,” udbryder Jomfru Maria, ” der har jeg aldrig været!”
Præsten, der får fortalt vitsen, griner højt, skønt Jomfru Maria har været helgen for Lourdes siden midten af 1800-tallet, hvor en ung kvinde hævdede, at Jomfru Maria havde vist sig for hende 14 gange.
Kilde: Filmland. DR
