Instruktør: Andrea Arnold, 123 min
(Storbritannien 2009)
Bestyrelsen i Filmklubben Thy er meget opmærksom på ikke at overdænge medlemmerne med socialrealistiske film. Men vi lukker ikke øjnene for virkeligheden, og når der dukker en perle op, forsøger vi at fange den. Fish Tank begejstrer Erik Jensen i Politiken (30. sept. 2010), hvor han især fremhæver den kun 17-årige skuespiller Katie Jarvis, der fremstiller den 15-årige Mia:
Kun i sin dans kan den tillukkede teenager slippe sig selv fri og med elegante hop på stedet fjerne sig fra det mentale dødvande, der truer med at trække hende ned i den store selvmorderiske depression. Så umiddelbart skræmmende dystert er oplægget til britiske Andrea Arnolds anden spillefilm, der i lighed med debuten ’Red Road’ (2006) har modtaget Juryens Pris på filmfestivalen i Cannes.
Forståeligt. For uden store armbevægelser, trylletricks eller andet blændværk lykkes det Arnold og ikke mindst hendes på en gang magiske og seje hovedrolleindehaver, Katie Jarvis, at gøre ’Fish Tank’ til en nærmest opløftende oplevelse. Vi befinder os i en realisme så grå og grum, at de ældre landsmænd,Mike Leigh og Ken Loach ville blinke benovet med de tunge øjenlåg. Men Andrea Arnold med det klare, varme blik på familielivet og ungdommens plager får skabt en rørende, skrøbelig og humoristisk intimitet i de barske realiteter. Og bygget en seksuel spænding op, der sjældent forløses så ubesværet og naturligt på film som her.
… En stor del af æren for det tilfalder naturtalentet Katie Jarvis, som blev spottet af filmfolkene, da hun stod på Tilbury Town Station og skændtes med sin kæreste, mens de ventede på toget.
En umanerlig heldig tilfældighed, for selv om den 17-årige Katie Jarvis først skulle lære at danse for at kunne fylde hovedrollen ud, leverer hun en særegen blanding af ungdommelig kynisme og uskyld, der får hver eneste scene til at vibrere af liv og energi. Her er noget så sjældent som en genstridig teenager, man virkelig har lyst til at følge til trods for de deprimerende omgivelser, hun lokker os med ind i.
Kilde: Politiken