Instruktør: Ken Loach. Spilletid 113 min,
(Storbritannien, Frankrig, Belgien, 2023)
Ken Loach afslutter en af de største instruktørkarrierer i europæisk film med en solidarisk fortælling, der vender sig imod fremmedfjendskheden i arbejderklassen.
Med The Old Oak skaber han endnu en gribende fortælling fra udkanten af det engelske samfund.
I skæbneåret 2016, mens Brexit endnu lurer ude i fremtiden, ankommer en bus med syriske flygtninge til den udtjente og affolkede by Durham i det nordlige England.
Her stod minearbejderne engang skulder ved skulder under strejkerne i 1980’erne, hvor Margaret Thatcher satte ind mod den engelske fagbevægelse.
Nu råber deres midaldrende sønner, at syrerne skal skrubbe hjem, hvor de kommer fra.
Så snart den unge fotograf Yara stiger af bussen, river en lokal fyldebøtte hendes kamera fra hende og smadrer det ned i asfalten.
Kameraet var en gave fra hendes far, der er forsvundet i et af Assad-regimets torturfængsler. Gennem to år i en flygtningelejr var det Yaras redning. Det forklarer hun senere for den lokale pubejer TJ Ballantyne, der hjælper hende med at få det repareret: ”Når jeg ser gennem dette kamera, føler jeg en smule håb.”
Håb er ellers en mangelvare i den trøstesløse arbejderby. Rækkehuse sælges for en slik på online-auktioner, mens beboerne sidder fast med gammel gæld og manglende arbejde.
Ken Loach har altid været proletarens fortaler.
I The Old Oak viser han og manuskriptforfatter Paul Laverty, hvordan pubben af samme navn fungerer som et livsnødvendigt åndehul for de pressede borgere i lokalsamfundet.
TJ skænker fadøl for sine gamle skolekammerater og lader dem tale ud om deres frustrationer. Men han gider ikke høre på dem, når de sparker nedad mod flygtningene.
Han afslår også at lade dem holde borgermøde i baglokalet, fordi han udmærket ved, hvad de har at sige. Samtidig lærer han Yara og hendes familie bedre at kende, og filmen spejler elegant de to sorgramte personer.
Ken Loach fortæller som altid med en ukunstlet naturalisme og lokker troværdige præstationer ud af sine hovedsagelig ikke-professionelle skuespillere.
Kilde: Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Ekko.
Filmen vises torsdag d. 19. september, 2024