Instruktør: Pedro Almodóvar. Spilletid: 120 min. (Spanien, 2021)
Filmen anmeldes meget rosende i Ekko nr. 89 af Wendy Ide, der finder, at den matcher den følelsesmæssige tyngde i Almodóvars Smerte og ære, men tonen er en helt anden. Hvor hans forrige film var nostalgisk og melankolsk, ser den nye mod fremtiden med ukuelig optimisme. På mange måder er det en af de mest forhåbningsfulde film i Almodóvars karriere.
Begge film handler om at finde sjælefred ved at se fortiden i øjnene. Og som filmen understreger, er Spanien et land, der har mere end rigeligt nedarvet smerte. Indbyggerne bearbejder stadig arven efter en grufuld borgerkrig, der ligger flere generationer tilbage.
Filmens to handlingstråde forenes i mødet mellem fotografen Janis og antropologen Arturo. Hun skal fotografere ham til en magasinartikel. Men hun har også en personlig interesse i hans arbejde for en organisation, der identificerer falangisternes ofre og returnerer deres lig til overlevende familiemedlemmer. Hendes oldefar blev henrettet i krigens tidlige dage, og hun er overbevist om, at han endnu ligger begravet under en frugtplantage ved den landsby, hvor hun voksede op hos sin bedstemor. Janis og Arturo indleder en affære, der ender med, at hun bliver gravid. Og på fødegangen møder hun den purunge Ana. Og som titlen antyder, er det moderskabet og sjæleforbindelsen mellem de to kvinder, der er omdrejningspunktet. Forbindelsen mellem de to kvinder bliver kun dybere og mere kompliceret, som historien åbenbarer sig. Filmen går på nogle måder i en ny retning for Almodóvar, men hans særlige stil er stadig umiskendelig.
Filmtidsskriftet Soundvenue 2/3, 2022 er også meget rosende: ”At lade den spanske borgerkrigs nedarvede følelser fungere som rammen om fortællingen er rørende og effektfuldt.”
Filmen vises torsdag d. 24.november, 2022