Filmklubben Thy

Instruktør: Abderrahmane Sissako. Spilletid 97 min. (Frankrig, Mauretanien, 2014)
Filmen forevises torsdag d. 19. november, kl. 16.15 & 18.30

Timbuktu ligger på grænsen mellem det sorte Afrika syd for Sahara og det arabiske Nordafrika. I byens storhedstid (11-1200-tallet) var den et intellektuelt centrum med et universitet, der beskæftigede op til 25.000 forskere og studerende. I dag er bliver navnet også brugt som en metafor på fjerne eksotiske lande, en slags ”Langtbortistan”.
Denne tidligere pragtby savner i dag enhver form for stabilt socialt, kulturelt og økonomisk fundament og udgør rammen for den mauretanske instruktørs film om omvæltningen i 2012. For siden Islamisk Stat indtog byen, er selv harmløs underholdning som musik og fodbold gjort forbudt. Og makker man ikke ret, er det Sharia-loven, der gælder. Hvis man er heldig, slipper man med piskeslag. Er man ikke, bliver man stenet til døde. Det er den barske realitet, som den mauretanske instruktør Abderrahmane Sissako skildrer i den Oscarnominerede Timbuktu.
I filmmagasinet CinemaZone skriver Morten Møller Bertelsen om ”totalitarismens betagende barskhed” og gør opmærksom på, at filmen ikke giver noget overblik over den politiske konflikt i Timbuktu. I stedet tager den udgangspunkt i byens indbyggere, både civile og medlemmer af Islamisk Stat, gennem hvis øjne vi oplever det totalitære samfund. Man kunne måske frygte, at det ville resultere i et ensidigt portræt af de gode mod de onde, men den fælde er Sissako for klog til at falde i. I stedet skildrer han undertrykkeren og den undertrykte med lige stor interesse og undlader at bruge underlægningsmusikken til at styre seerens følelser.
”Siden jeg for et år siden så Timbuktu første gang, er filmens billeder blevet ved med at vende tilbage til mig”, skriver Kim Skotte i Politiken. Han anser de hærgende Jihadister som værende moderne kolonister, (u)hellige krigere, der er omvendte fanatikere med al den vilkårlige brutalitet og dobbeltmoral, der følger med. Jihadisterne forbyder cigaretter, fodbold og musik, men smugryger, diskuterer hvorvidt Messi eller Zidane er fodboldens største halvgud og savner i det stille den parisiske hiphop. Skildret af Sissako med ironi, men uden sarkasmens distance.