Instruktør: Erik Poppe, 115 min.

(Norge 2008)

Denne norske film er en moden og medrivende fortælling med livets store spørgsmål som omdrejningspunkt midt i et dagligdags Oslo. Den følger den unge mand, Jan Thomas, som bliver løsladt fra fængslet efter at have afsonet otte år for at have dræbt en lille dreng. Omstændighederne omkring drabet var uklare, og han nægtede sin skyld, men dommen faldt. Nu forsøger ham at vende tilbage til samfundet.

Med sit store musikalske talent får han stilling som organist i en kirke. Her bliver han ven med kirkens kvindelige præst, som har en søn på samme alder, som det dræbte barn ville have haft.

Men den tilpasning til et nyt liv, der anes, kompliceres snart, da moren til den dræbte dreng genkender Jan Thomas i kirken. Mødet mellem dem åbner igen med stor kraft for hendes gamle sorg, selv om hun og hendes mand nu har et nyt liv med to adopterede døtre. Mens filmen således først tager os ind på livet af Jan, skifter den senere perspektiv til den desperate mor. Hvad der egentlig skete dengang, formidles undervejs i korte tilbageblik, som hele tiden afslører mere, men bevarer ens nysgerrighed.

Erik Poppe får smukt fortalt den dramatiske historie med diskret brug af scener med vand til at symbolisere alt det, der foregår under overfladen, mens livet bare flyder videre. Og der spilles både skuespil og orgel, så nakkehårene rejser sig. Ikke mindst overvælder den danske skuespiller Trine Dyrholm som moren, fyldt med flænsede følelser. Undervejs kan man blive mindet om europæiske mestre som Bergman og Kieslowski, fordi den konsekvent kredser om et kristent begrebsunivers, om skyld, forsoning og tilgivelse.

Kilder: Information 06.11.2008