Instruktør: Asghar Farhadi. Spilletid 123 min.
(Iran, 2011)
Filmen er Irans største eksportsucces nogensinde, og med en Guldbjørn i Berlin, en Oscar i USA og en Bodil i Danmark er den også i usædvanlig grad blevet hædret af udlandet.
Den begynder lige på hos en skilsmissedommer. Hustruen Simin ønsker skilsmisse, fordi hun vil rejse til udlandet med datteren. Ægtemanden Nader vil ikke, for han føler sig forpligtet af sin gamle, syge far. Da en tjenestepige ansættes for at passe faderen, forsvinder der penge fra skabet, temperamenter koger, og pludselig er det den rolige Nader, der er under anklage.
Instruktøren Asghar Farhadi har formuleret det sådan: ” Den klassiske tragedie var en krig mellem det gode og det onde. Vi ønskede det onde bekæmpet, vi ville se godheden sejre. Men slaget i den moderne tragedie står mellem det gode og det gode. Uanset hvem der vinder, efterlader det os ulykkelige.”
Farhadi har skabt fem spillefilm. Ifølge filmkritikeren Rasmus Brendstrup, der i Ekko nr. 57 har skrevet en længere artikel om iransk film, er de alle fremragende. Nader og Simin handler både om kønskløft og klasseskel. Over- eller middelklassens følelsesmæssige ulykke møder underklassens økonomiske, ligesom det sekulære og religiøse verdenssyn støder sammen. Sådan som det er dagens orden i Iran. Alle i Farhadis film må slås, og alle bliver fanget i andres krydsild. Det forbandede ved livet er, som Jean Renoir engang udtrykte det, at enhver har sine grunde. Og i Farhadis univers er der ingen tvivl om, at den egentlige fjende er selviskhedens ekstremisme.
Rasmus Brendstrup konkluderer, at det er en sublimt afbalanceret film:
”Det siger noget om Farhadis mesterskab, at filmen på en og samme tid er socialrealisme, tudefilm, retssalsdrama, kriminalgåde og kønskamp. Og så er den en forstemmende fortælling om moralsk korruption af dem, der skal tegne fremtiden. Datteren Termeh på elleve, der er vidne til hysteriet og hykleriet, bliver nemlig sat i umulige dilemmaer, efterhånden som hun får svar på sine renhjertede spørgsmål: Far, løj du ikke? Kommer mor ikke hjem igen? ”
