Instruktør: Christian Sønderby Jepsen. Spilletid 84 minutter
(Dansk dokumentarfilm, 2011)
Testamentet åbner helt enkelt med den første mail fra Henrik til filminstruktøren Chr. S. Jepsen:
”Ang. Dokumentar:
Jeg har set i søger en historie til en dokumentarfilm. Jeg kommer fra en velstående familie hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden og jeg står som arving til mange millioner.
En ny begyndelse?
Henrik aka. LuxLucis”
Her begynder filmen. Morfaren dør, og Henrik og hans stenede bror kører til Tyskland for fuld fart for at nå frem til begravelsen. De er som altid kommet for sent op – og nu består morgenmaden – som altid – af dåseøl og cigaretter.
Som filmen skrider frem, kommer vi dybere og dybere ned i en svært skadet familie. Drengene har været svigtet, siden de var små, og det er ikke blevet bedre af, at deres far har indviet dem i voksenlivets glæder: Da Henrik var 16-17 år tog han dem med til Thailand til masser af druk og sex med prostituerede. Det ser vi meget direkte på ”familievideoer” af drengenes oplevelser i sengen. Som meget andet i denne film, et det stærkt grænseoverskridende. Vi er så langt inde i det allermest private og intime, at det næsten gør fysisk ondt. Henriks og hans bror åbenhed er total.
Men der er også en skøn, livsbekræftende humor – som når Henrik evner at tale så meget om Gud og livsetik, at det jager to ellers meget stædige Jehovas Vidner væk fra hans gadedør.
Man ønsker alt godt for de drenge – men hvordan det skal lykkes er svært at se. Måske kan det virke for dem, at de har lukket filmholdet ind i deres liv. For dem er det en erkendelsesproces – en måde at få tingene sat på plads i et liv, hvor alt er forskubbet. Det giver et håb. Et lille et, måske, men håb.
Se den, og bliv glad og stolt over at være i et land, hvor det kan lade sig gøre at lave den slags fantastiske film.
Kilde: Lars Borberg, Nordjyske, 02.02.2012
