Instruktør: Wes Anderson. Spilletid 101 min. (USA, Tyskland, 2025)
Wes Anderson tilfredsstiller sine fans i en munter stjernespækket spionkomedie.
Våbensmugleren “ Sza- Sza” Korda har en plan og en uforlignelig evne til at overleve skudattentater, forgiftninger og flybomber. Efter et flyattentat vender han tilbage til sit overdådige palazzo, hvor han midlertidigt indsætter sin nonnedatter Liesl som enearving. Det eneste krav er, at hun består en prøveperiode, hvor hun sammen med Korda og hans nyansatte norske tutor Bjørn skal bistå til udførelsen af et komplot om udbytning i det fiktive mellemøstlige land Phoenicia. Det beror bl.a på slavearbejde og udbredelsen af hungersnød, samt afkast til Korda og hans kumpaner de næste 150 år.
Når det af og til lykkes Kordas forretningsfjender at gøre kål på ham, og inden hans følgesvende kan genoplive ham, forvilder han sig op i en sort-hvid himmel, hvor Willem Dafoe og F. Abraham tager imod som himmelske dørmænd, mens Bill Murray dømmer levende og døde i rollen som Gud.
Alle passer gnidningsfrit ind i en kapitelinddelt kupfortælling, hvor Korda drøner gennem Middelhavslandene for at færdigforhandle finansieringen til sit livsværk, uden at han selv må spæde sin formue til.
Samtidig kommer han tættere på Liesl, og en moralsk opvågnen begynder at true med at vælte hans planer. I al sin enkelhed handler det om at kærlighed- banalt eller ej- vejer tungere end penge.
Komikken er knastør, skuespillet så stopurspræcist timet og billederne så nøje komponeret i gudesmukke tableauer, at Wes Anderson har overgået sig selv eller sejret sig kunstnerisk ihjel i tilværelsens ulidelige lethed
The Phoenician Sceme forestiller en fordækt forretningsverden som den, der lå bag Suezkrisen i 1956, hvor dekolonialisering og stormagtsinteresser stødte sammen, mens undertrykte folkefærd svajede mellem slaveri og væbnet revolution.
Benicio del Torro er fremragende som Korda, der bruger hvert vågent minut på at tilegne sig ny viden om obskure emner, så han kan bruge den til at manipulere sine omgivelser. Filmens egentlige stjerne er dog Mia Trepleton, Kate Winslets datter, der får sit store gennembrud. Tonen er uhøjtidelig og underholdende med højt tempo. Moralen leveres med deadpan- komisk skuldertræk, men virker samtidig som instruktørens kommentar til det beregnende og lyssky politiske magtspil, han karrikerer, og som for tiden er ved at fortrænge den regelbaserede verdensorden.
I den forstand en Wes Anderson- film til tiden
Kilder: Ekko Niels Jakob Kyhl Jørgensen. Soundvenue: Jacob Freudendal
Filmen vises torsdag d. 17. september, 2026