
Instruktør: Maura Delpero. Spilletid 119 min. (Italien, Frankrig, Belgien, 2024)
I en afsides bjerglandsby i Sydtyrol i 1944 folder Maura Delperos Vermiglio sig langsomt ud som en film om en families intime liv på randen af en verden i opbrud. Anden Verdenskrig er blot en “let susen i baggrunden,” som Weekendavisen skriver, mens de store omvæltninger gradvist trænger ind i landsbyen og forandrer alt.
Filmens centrum er den store familie Graziadei, hvis patriark driver landsbyens lille skole og med fast hånd styrer, hvilke af sine mange børn der får lov at søge et liv uden for det selvforsynende landbrugssamfund. Da den sicilianske desertør Pietro ankommer til landsbyen på flugt fra krigen, forelsker han sig i ældstedatteren Lucia. De to bliver gift, og Lucia bliver gravid. Men da Pietro rejser til Sicilien for at meddele sin familie, at han stadig er i live, hører de ikke fra ham igen. Noget er ikke, som det burde være. Det er en klassisk kærlighedshistorie, men hos Delpero fortælles den med påfaldende tilbageholdenhed. Ekko beskriver det som et “portræt af en historisk periode med en iltfattig mentalitet” og fremhæver, at “det alpine er en slags hovedperson” — landskabet er ikke blot kulisse, men et spejl af menneskenes indre liv.
Visuelt er filmen ekstraordinær. Soundvenue kalder billedsiden “blandt årets smukkeste,” med billeder der “indfanger det landlige livs tekstur — nogle gange med så smukt lysindfald, at det næsten føles overæstetiseret”. Ekko trækker linjer til Hammershøis malerier og fremhæver brugen af chiaroscuro — kontrasten mellem lys og mørke — som et bærende æstetisk greb.
Soundvenue konkluderer, at Delpero “markerer sig som en af europæisk films væsentligste nye stemmer,” og Ekko kalder Vermiglio “vidunderligt smuk” og en film, hvor “landskabet er mennesket — eller menneskelivet.” Weekendavisen fremhæver, at “hver genstand er en æstetisk nydelse” i en verden af “knaphed, men også af fylde og skønhed.”
Filmen vandt Sølvløven ved Venedig-festivalen 2024 — og den er fortjent.
Kilder: Ekko og Soundvenue og Weekendavisen
Filmen vises torsdag d. 10. december, 2026