Instruktør: Jafar Panahi. Spilletid 105 min. (Iran, Frankrig, Luxembourg, 2025)
Et uheld, en bil, en hund, en mand med et ar på benet. Og pludselig et moralsk afgrundsdyb.
Med Guldpalmevinderen It Was Just an Accident leverer Jafar Panahi endnu et urovækkende bidrag til sit livsværk.
Alle hans film handler om livet i skyggen af et iransk regime, der begrænser menneskelig frihed. Fra fodboldglade skolepiger over kurdiske kvinder til midaldrende filminstruktører og nu også – og det er et interessant spring – blodtørstige dissidenter på jagt efter hævn.
Det er en film, der starter med en banalitet og ender med et spørgsmål, som sidder i én bagefter: Hvad stiller man op, hvis man midt i den grå hverdag finder det menneske, som har ødelagt ens liv
Automekanikeren Vahid (Vahid Mobasseri) genkender en tilfældig aften sin tidligere torturbøddel blandt værkstedets kunder. Han opsøger og bortfører ham.
Hævnen kribler i ham. Der er bare ét problem. Eghbal (Ebrahim Azizi) benægter, og gør det overbevisende. Og Vahid har altid haft bind for øjnene under torturen. Bødlen, der nu er offer, smides bag i en varevogn, og Vahid opsøger flere tidligere indsatte for at bekræfte hans identitet.
En boghandler, en fotograf, et kommende brudepar på fotosession, en hævngerrig bølle. Det hele udvikler sig som et moralsk kammerspil forklædt som roadmovie.
Filmen trækker tråde til Hannah Arendts begreb om ”ondskabens banalitet”. Arendt argumenterede for, at de værste ugerninger ofte ikke begås af sadister eller monstre, men af almindelige mennesker inden for et destruktivt system.
Bøddelen er et menneske med familie, bekymringer og fysisk sårbarhed. Hans opførsel er afdæmpet, rationel, empatisk. Er han den mest humane stemme i det rullende galehus? Og kan man overhovedet slå nogen ihjel, hvis man ser deres menneskelighed?
Panahi tvinger os til at dele Vahids tvivl. Der gives ingen entydige svar, og filmen leger bevidst med vores forventninger, vores identifikation og vores behov for moralsk balance. Vi skifter, ligesom karaktererne, hele tiden ståsted.
Kilde: Ekko
Filmen vises torsdag d. 25. februar, 2027