Instruktør: Sylvia Le Fanu. spilletid 105 min. (Danmark, 2025)
Sylvia Le Fanu har skabt den mest modne og gribende danske debutfilm længe om det sværest tænkelige emne. Sidste afsked med en elsket.
9b har sidste skoledag. Hvem vil ikke have karameller og en skøn og bekymringsløs sommerferie? Men Fanny er 15 og skal sammen med faren tage afsked med sin uhelbredeligt kræftsyge mor i sommerhuset.
Mor skal tage afsked med sommerhuset, datteren, manden, familien, vennerne, livet.
Terminalfasen i hendes brystkræftforløb ramler ind i Jonas Vingegaards tour de force. Mor og datter sidder henslængt i sofaen og bliver rørt til tårer over sejren, for så at ende i et grineflip over den sentimentale, nationale stolthed.
Min evige sommer bliver fortalt med en enkelhed, som rammer lige i hjertekulen og ikke et eneste ord klinger hult. Det bliver aldrig sentimentalt. Filmen er nøgtern, men alligevel poetisk. Og selv om scenerne er underspillede, forstår man alt. Den største kunst.
Hvordan tilbringer en kernefamilie den sidste sommer, inden moren skal dø? Realistisk viser filmen, hvordan man prøver at holde fast i det, man plejer at gøre. Læse, se på mobil, irritere sig over den dårlige wifi, lytte til klassisk musik og tage på picnictur. Teenagebarnet keder sig endda selv om døden lurer omkring hvert eneste hjørne.
Kaya Toft Loholts datter er i gang med en frigørelsesproces som enhver anden teenager, men tynget af sorg og distanceret fra kæresten og venner. Anders Mosslings intellektuelle far forsøger at tage hånd om familien, men mangler evnen til at tale om de svære følelser. Maria Rossings mor sejler stoisk og med udpræget ro – bortset fra et enkelt råb om hjælp – ind i den visse død, imens hun sender stjålne blikke til datteren, hun ikke vil nå at se med et barn.
Vekslende mellem tyngde og lethed svæver fortællingen igennem en allerede påbegyndt sorgproces. En tilfældighed standser et menneskes liv. Hvordan skal de efterladte komme videre?
Et kærligt, klogt og dybt rørende portræt af en teenager og hendes families ventesorg.
KILDE: Ekko og Weekendavisen.
Filmen vises torsdag d. 6. november, 2025