
Instruktør: Sean Baker, spilletid 139 min, (USA, 2024)
Anora er sexarbejder i Brooklyn. Hun får en chance for sin helt egen Askepot-historie, da hun møder en mand, som er søn af en russisk oligark. Men nyheden om deres forhold falder ikke i god jord hos mandens russiske forældre.
Forældrene rejser til New York for at få ægteskabet annulleret.
Sean Bakers Anora er en fremragende, uromantisk historie gennemsyret af økonomisk bevidsthed.
Indimellem er filmen ret humoristisk, men også fyldt med kaotiske situationer og sjældent har en relation været så gennemsyret af økonomi som forholdet mellem den unge stripper Ani og den rige oligark.
Filmen fortæller om vilde drømme, om rigdom, sex og løgne, men også om fascination og forelskelse.
Hovedpersonen, den unge stripper Ani (Mikey Madison) lever af at sende nogle helt bestemte signaler til sit klientel, og man er konstant på vagt over, hvad der gemmer sig bag facaden.
Anora er en film, der virkelig ikke savner ydre drama, men den har fra begyndelse til slutning også det mikrodrama kørende for sig, at man hele tiden prøver at vurdere, hvornår Anis reaktioner er påtagede og strategiske.
Ani bor med sin søster i et rækkehus i Brighton Beach i New York og har trivielle problemer, såsom at huske at købe mælk. Hun er en selvstændig kvinde, som får penge på dagsbasis og ikke er bleg for at sætte grænser. Hun er hård ved sin chef og ved de piger i klubben, hun ikke bryder sig om. Hun har forstået, at det handler om at sætte sig selv først i sin verden.
Filmen har fået mange priser. Den blev den store vinder med hele fem Oscars, inklusive bedste film og bedste instruktør.Kilder: Grand Teatret, Ekko
Filmen vises torsdag d. 22. januar, 2026