Instruktør: Andreas Dresen, 124 min., (Tyskland, 2024)
Den sande, rørende og hjerteskærende historie om Hilde Coppis skæbne under Anden Verdenskrig.
De allerførste minutter viser os 33-årige, gravide Hilde i det øjeblik, hvor Gestapo arresterer hende, mens hun samler jordbær i sin mors have. Andreas Dresen skjuler intet i sin sindsoprivende Kærlig hilsen, Hilde. I Tyskland fremhæver aviserne, at fortællingen kan læses som en advarsel mod det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland (AfD), der går stærkt frem særligt i det østlige, tidligere kommunistiske Tyskland. Scene for scene, ord for ord, viser filmen os højrevendt menneskeforagt og på den modsatte side de borgere, tyskerne i dag kalder ”stille helte”.
Handlingen afvikles ikke strikt kronologisk, men klipper frem og tilbage mellem før og efter Hildes anholdelse: sanselige sommernætter ved Berlins søer, gedulgte radiosendere og ungdommelig optimisme over for systemets nådesløse proces, da modstandsgruppen Rote Kapelle sidder i saksen. At vende tiden på hovedet kan ses som en måde at gøre opmærksom på, hvordan få uskyldige handlinger fik modbydelige konsekvenser. Som når unge mennesker, der forsøger at skabe kontakt mellem soldater og deres pårørende, bliver beskyldt for konspiration og ulovlig kommunikation. Hvi The Zone of Interest var et forsøg på at give krigens ondskab en ny form, er Kærlig hilsen, Hilde den mest ligefremme og direkte fremstilling af den. Det er en fortælling, der gennem sit skuespil og den ensartede måde, scenerne er filmet, uden totalskud og med få nærbilleder, forsøger at være tro mod virkeligheden for Hilde og de andre modstandsfolk.
I modsætning til de fleste krigsfilm viser Andreas Dresen os i fangenskabet en usynlig vold, der dækkes elskværdigt af et førhen kultiveret samfunds fernis. Diktaturets tjenere gør det beskidte arbejde, men med et smil eller et tomt ansigt. Filmen er renset for andre krigsfilms fremstilling af pervers vold og forræderi. Her taler mennesker til mennesker som mennesker, venner som fjender.
Den nænsomt fortalte historie er en hyldest til menneskets anstændighed, legemliggjort i Hilde – spillet af Liv Lisa Fries, kendt fra serien Babylon Berlin. Hun taber aldrig sin idealisme, hvor dyrt den end måtte koste hende.
Det er en hård måde at fortælle Hildes historie på, fordi kontrasten mellem hendes liv og hendes straf bliver så tydelig, at hendes handlinger kommer til at fremstå naive, hvis ikke ligefrem meningsløse. Meningsløshed er et stærkt vidnesbyrd om, hvad fascisme er og betyder, men det er også provokerende at blive konfronteret med, hvorvidt dem, der gjorde modstand, faktisk betød noget eller gjorde en forskel.
Kilder: Kulturinformation, Ekko, Soundvenue
Filmen vises torsdag d. 26. marts, 2026